Studentermedhjælper / Content Writer til markedsføring i Feedwork

Er du studerende, nyder at skrive tekst, og har interesse for ledelse, læring og psykologi – så læs videre!

I Feedwork søger vi en studentermedhjælper (ca. 15-20t/ugen) der har flair og interesse for det skrevne medie, som kan hjælpe os med at skabe bedre struktur og sammenhæng i vores markedsføring, primært i form af content writing. Da vi er en lille og flad organisation i vækst, vil du have rig mulighed for selv at præge retningen og udformningen af dine arbejdsopgaver, og du vil naturligt få masser af ansvar og frihed. Feedworks kontor og primære aktiviteter hører til i København.

Kort om Feedwork

Feedwork er en mindre konsulentvirksomhed (4 konsulenter) der hjælper organisationer, ledere og teams med at styrke deres feedback, læring og ledelse. Det gør vi typisk gennem læringsforløb, workshops, coaching og rådgivning. Vi tror på, at alle mennesker har et behov for at blive anerkendt og udvikle sig, og at arbejdet skal være sjovt, udfordrende og ikke mindst lærerigt.

Dine primære arbejdsopgaver

– Skrive content til brug på blog, i e-mail marketing og på sociale medier
– Planlægge og drive vores e-mail nyhedsbrev
– Udarbejdelse af content-kalender
– Assistere med udarbejdelse og opsætning af landing pages på hjemmeside

Om dig og dine interesseområder

– Du er studerende og studerer måske noget indenfor marketing, kommunikation, sprog el lign. (Præcis hvad du studerer, er ikke en forudsætning – interessen er det vigtigste).
– Du har min. ét års studietid tilbage.
– Du er stærk til at formulere dig på dansk

Du har interesser indenfor:
– Skriftlig kommunikation/ content writing
– Ledelse, læring, feedback og medarbejderudvikling
– Markedsføring (Herunder content-marketing)
– Branding

Vi tilbyder

– 15-20 timers arbejde om ugen
– Stor fleksibilitet i forhold til hvor og hvornår du arbejder (så dit liv lettere kan gå op i en højere enhed)
– Fleksibilitet ift. arbejdsmængde i travle perioder på studiet
– Personlig og professionel udvikling gennem opgaver og dialog. Med andre ord, vi kan hjælpe dig med at blive mere selvbevidst om brug af egne styrker.
– At lære dig alt vi ved om feedback, læring, ledelse, og organisationskultur.
– En fornuftig løn
– Kontorplads på vores kontor i Sydhavn
– Frokostordning på kontoret

Lyder ovenstående interessant? Eller har du spørgsmål?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send os dit CV og en skriftlig ansøgning om, hvorfor du er interesseret og kvalificeret (som viser lidt om hvad du kan på skrift) til Morten@feedwork.dk
Ved spørgsmål om stillingen kan du fange Morten Melby på tlf. 61776092.

Samtaler afholdes løbende og vi håber at du kan starte snarest muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.