FredagsfeedbackEffektive møder

#25 DISC og Feedback til D-typen

Velkommen til DISC serien

Denne video er en del af en serie. Se de andre videoer fra serien her:

Videoen

I dag kigger vi nærmere på, hvordan man giver feedback til D-typen i DISC persontype værktøjet. Den røde profil – jeg kalder ham Dominerende Dennis.

Hvis det forekommer dig en lille smule mærkeligt, så tjek sidste uges video ud, hvor jeg introducerede Dennis og de andre typer.

Dennis er direkte. Han er resultatorienteret og viljestærk. Han er beslutsom, men også noget af et konkurrencemenneske.
Nogle ting, der er meget gode at vide, når vi giver feedback.

Feedback til D-typen: Første tip

Vær gerne direkte, hvis du kan. Det nytter ikke noget, at du pakker tingene ind. Husk på, at den røde er opgaveorienteret frem for menneskeorienteret. Det handler ikke om relationer, det handler om resultater.

Den røde’s naturlige frygt er at blive opfattet som svag og at blive udnyttet – og sårbarhed kan derfor være en ekstra svær følelse at være i, for en rød person.
Konkurrencegenet hos Dominerende Dennis, kan nogle gange betyde at, hvis du giver negativ feedback, så melder han helt intuitivt klar til kamp og han har tænkt sig at vinde.
Løsningen i så fald, er at holde fast i dine pointer, mens du er rolig og er ekstra konkret.

Feedback til D-typen i DISC – eksempel

Lad os tage et eksempel med Dennis.
“Hej Dennis.”
“Davs!”
“Dennis – jeg har noget feedback fra vores seneste møde, er nu et godt tidspunkt?” (læs: Vi husker at spørge først!)
“Ja, det er et fint tidspunkt.”
“Okay. Nogle gange oplever jeg, at du kommer til at afbryde folk og hæver stemmen til vores møder. Sidst, der fik Anna og Sten ikke et ord indført.”
“Dennis: Hvad var problemet? Vi kom endeligt videre med deres projekt. Og hvad med dig? Hvorfor bød du ikke ind? Du var da også med til mødet?”
“Øjeblik.”

Det her, det er udfordringen.
De røde vil ofte tro, at de har ret eller har gjort det rigtige.
Det betyder også, at i kampens hede, der ser det ud til at være de andres fejl, hvis noget ikke var optimalt. I denne situation ender Dennis faktisk med at angribe mig, som også var “med til mødet”. Uanset om han har en pointe eller ej, så er det lige nu hans adfærd vi taler om. Hvis jeg begynder at undskylde eller forklare mig, risikerer jeg at miste hans respekt. Min strategi er at holde hovedet koldt og være opgavefokuseret.

Hold fast i din pointe

“Når du afbryder og ikke lytter til deres ideer, så byder de ikke ind og de bidrager mindre til projektet. Efter sådan nogle møder her, så er stemningen og motivationen altså lav.”
“Det er da ikke min skyld, at de ikke er motiverede.”
“Din adfærd påvirker dem faktisk rigtig meget og hvis du får dem lidt mere med på banen og lytter mere til dem, så kan du virkelig motivere dem og så kan vi vinde på det her marked!”
“Ja ok. Fint nok…”
“Tak Dennis.”

Det er svært at være konkret i dette lille eksempel og jeg udstiller måske også Dennis en lille smule, fordi han virker jo ikke særligt sympatisk? Men det er altså ikke af ond vilje, at de røde de er sådan her. Deres fokus er virkelig bare på at få opgaven løst. Derfor er mit fokus også på resultater og ikke følelser i vores snak.

Feedback til D-typen: Andet tip

Andet tip handler om din forberedelse. Hvis du har negativ feedback, du skal levere til en udpræget rød person, så sørg for at have overskud på dagen, fordi personen vil muligvis udfordre dig. Hav særligt fokus på ikke at skabe en statustrussel (dvs. fokuser på at oppebære modtagerens status) og fokuser på opgaven.

Hvilke erfaringer har du med feedback til mennesker som Dennis her?
Hvordan plejer du at gribe det an?

Del dine erfaringer i kommentarfeltet på LinkedIn og lade os lære af hinanden.

Tusinde tak fordi du kiggede med og hav en god fredag.

Se andre episoder af Fredagsfeedback

2 thoughts on “DISC og Feedback til D-typen

Comments are closed.