Deltag også i debatten på Linked her.
Et typisk møde.
Måske har du prøvet det selv?
Den der aktivitet, hvor man ikke har en skarp dagsorden. Og så tager man “tilfældige” mennesker, som ikke ved hvorfor de skal med, ind i et lokale, der enten er for småt eller har dårligt indeklima.
Hej, det er Danni her. Velkommen til Fredagsfeedback.
Temaet er effektive møder
Temaet her i starten af 2019 er effektive møder, fordi hvis der er ét sted du kan sætte ind og gøre en forskel med jeres feedbackkultur, så er det lige netop på møder.
Men før vi kan give feedback til vores møder, så bliver vi tit nødt til at skabe noget plads.
“Jeg plejer at sammenligne det med at køre på en motorvej med 220km/t. Så skal vi ikke dreje særligt meget forkert på rattet før det går grueligt galt. Og sådan er det også når vi taler og taler, og aldrig stopper op.”
Det er Bastian Overgaard. Foredragsholder og facilitator, manden bag mindresnak.nu. Han fortsætter sådan her:
“Det er dér stilheden kan ses som et fartbump. Vi bliver mere bevidste. Vi bliver mere opmærksomme. Vi bliver mere fokuserede på det, som er omkring os. Vi kan godt blive lidt fartblinde, når det ene ord bare tager det andet.”
Jeg spurgte ham, hvordan han ville arbejde med feedbackkulturen i et team, og helt kort så anbefaler han følgende:
Anerkend og prioriter stilhed
“Skab en kultur der anerkender og prioriterer stilhed.”
Okay. Rimelig kort og kontant. Jeg vidste godt at stilhed naturligvis ville være temaet, for det er dét Bastian arbejder med og gør så godt. Men jeg er alligevel nysgerrig på nuancerne og baggrunden. Så udover den åbentlyse grund til at vi bør overveje mellemrum, hvad sker der så i den der stilhed, hvis vi introducerer den?
“Jamen, det der skér i stilheden det er jo, at vi får tid til at tænke. Vi får tid til at registrere en masse ting, som vi ikke får tid til at registrere, når vi har en kultur, hvor vi forventer konstant tale.
Det er jo den virkelighed vi har i dag, at når vi går ind i et mødelokale, uanset om vi skal give hinanden feedback eller dele information, så forventer vi at der bliver talt uafbrudt.
Stilhed er noget akavet, noget mærkeligt noget, som vi forventer skal ske udenfor.
Det er noget man gør på et silent retreat, eller når vi mediterer eller der er nogen der er døde.
Så er man stille sammen.
Nej, vi skal bringe stilheden ind som et fuldstændigt logisk, intelligent mellemrum.”
Så udover de fordele, der kan være ifølge Bastian og som jeg tror på, at der er, så giver det som det mindste lidt tid til at overveje den situation vi er i lige nu eller den situation vi lige har været i.
Der kommer sjældent noget godt ud af konstant tale. Tænk bare på vores videoer for nogle måneder siden om Introverte Ib og den ekstroverte, eller indflydelsesrige Iben i DISC modellen, som snakker og snakker og snakker.
Det er ikke altid en fordel, at dem der er gode til at tale, får lov til at tale hele tiden.
I stedet kunne vi overveje at skabe noget plads til refleksion.
Refleksion over hvordan vi gør tingene; hvorfor vi gør tingene. For ellers så får vi aldrig lidt rum til at justere kurs.
Og det er dér vi kan begynde at give feedback på vores møder.
Hvordan går det med jeres møder? Er det uafbrudt snak?
Er I færdige til tiden, og har i mulighed for at
korrigere? Eller er det lynhurtigt videre til det næste møde, så snart klokken slår hel?