Gratis webinar d. 26 august: Konkret model - Skab en sund arbejdsplads gennem effektive indsatser
Forside
/
Viden
/
Videoer
/
Skab plads til feedback på mødet

Skab plads til feedback på mødet

11/1/2019
·
0   min.
Videoer
Feedback

Fredagsfeedback #31: Effektive møder - skab plads til feedback. Effektive møder kræver løbende justering, men den vigtige feedback skal der gøres plads til.

Af
Morten Melby
Partner

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Fredagsfeedback med Danni Liljekrans.

Et typisk møde.

Måske har du prøvet det selv?

Den der aktivitet, hvor man ikke har en skarp dagsorden. Og så tager man "tilfældige" mennesker, som ikke ved, hvorfor de skal med, ind i et lokale, der enten er for småt eller har dårligt indeklima.

Hej, det er Danni her. Velkommen til Fredagsfeedback.

Temaet er effektive møder

Temaet her i starten af 2019 er effektive møder, fordi hvis der er ét sted, du kan sætte ind og gøre en forskel med jeres feedbackkultur, så er det lige netop på møder.

Men før vi kan give feedback til vores møder, så bliver vi tit nødt til at skabe noget plads.

"Jeg plejer at sammenligne det med at køre på en motorvej med 220km/t. Så skal vi ikke dreje særligt meget forkert på rattet, før det går grueligt galt. Og sådan er det også, når vi taler og taler, og aldrig stopper op."

Det er Bastian Overgaard. Foredragsholder og facilitator, manden bag mindresnak.nu.

Han fortsætter sådan her:

"Det er dér stilheden kan ses som et fartbump. Vi bliver mere bevidste. Vi bliver mere opmærksomme. Vi bliver mere fokuserede på det, som er omkring os. Vi kan godt blive lidt fartblinde, når det ene ord bare tager det andet."

Jeg spurgte ham, hvordan han ville arbejde med feedbackkulturen i et team, og helt kort så anbefaler han følgende:

Anerkend og prioriter stilhed

"Skab en kultur der anerkender og prioriterer stilhed."

Okay. Rimelig kort og kontant. Jeg vidste godt, at stilhed naturligvis ville være temaet, for det er dét, Bastian arbejder med og gør så godt. Men jeg er alligevel nysgerrig på nuancerne og baggrunden. Så udover den åbenlyse grund til, at vi bør overveje mellemrum, hvad sker der så i den der stilhed, hvis vi introducerer den?

"Jamen, det der skér i stilheden det er jo, at vi får tid til at tænke. Vi får tid til at registrere en masse ting, som vi ikke får tid til at registrere, når vi har en kultur, hvor vi forventer konstant tale.

Det er jo den virkelighed vi har i dag, at når vi går ind i et mødelokale, uanset om vi skal give hinanden feedback eller dele information, så forventer vi at der bliver talt uafbrudt.

Stilhed er noget akavet, noget mærkeligt noget, som vi forventer skal ske udenfor.

Det er noget, man gør på et silent retreat, eller når vi mediterer, eller der er nogen, der er døde.

Så er man stille sammen.

Nej, vi skal bringe stilheden ind som et fuldstændigt logisk, intelligent mellemrum."

Så udover de fordele, der kan være ifølge Bastian, og som jeg tror på, at der er, så giver det som det mindste lidt tid til at overveje den situation, vi er i lige nu eller den situation vi lige har været i.

Der kommer sjældent noget godt ud af konstant tale. Tænk bare på vores videoer for nogle måneder siden om Introverte Ib og den ekstroverte, eller indflydelsesrige Iben i DISC modellen, som snakker og snakker og snakker.

Det er ikke altid en fordel, at dem der er gode til at tale, får lov til at tale hele tiden.

I stedet kunne vi overveje at skabe noget plads til refleksion.

Refleksion over hvordan vi gør tingene; hvorfor vi gør tingene. For ellers så får vi aldrig lidt rum til at justere kurs.

Og det er dér, vi kan begynde at give feedback på vores møder.

Hvordan går det med jeres møder? Er det uafbrudt snak?

Er I færdige til tiden, og har i mulighed for at korrigere? Eller er det lynhurtigt videre til det næste møde, så snart klokken slår hel?

Deltag også i debatten på Linked her.

#Fredagsfeedback er små korte videoer med tips til bedre performance og trivsel gennem feedback.

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af
Morten Melby
Partner

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Humor på kontoret: Et socialt værktøj med dobbeltsidet effekt

Humor er befriende og latter kan lette en stemning. I Danmark er jokes og ironi næsten en fast del af vores kultur. Men humor på arbejdspladsen har en dobbeltsidet effekt, hvor den både kan skade og gavne arbejdsmiljøet.

Artikler
Kultur
Lær mere
3 værktøjer: Sådan skaber ledere psykologisk tryghed

Hvordan skaber du et team, hvor alle tør sige deres mening og dele idéer – uden frygt? Denne artikel giver dig tre effektive ledelsesværktøjer, der styrker psykologisk tryghed og teamets præstation. Baseret på konkrete erfaringer og vores mini masterclass, får du en pragmatisk guide til bedre samarbejde og stærkere resultater.

Sådan lykkes du med at skabe effektiv generationsledelse

Forestil dig et team, hvor 60-årige og 25-årige arbejder side om side - og trives med det. Det er kernen i generationsledelse. Hvordan får vi forskellige generationer til at spille hinanden gode, i stedet for at snuble over hinandens forskelle.