Fredagsfeedback med Danni Liljekrans.
Jeg kan godt forstå, at feedbackkulturen ikke tager fart i de fleste teams. Se videoen, og måske giver det mening for dig også?
Vi træner ledere i at give feedback. Formentlig ikke så intensivt, men lidt. Vi træner ingen i at modtage feedback, heller ikke lederen.
I sidste uge talte vi om en metafor for, at når du er på et team, så svarer det til at vi spiller på den her bane. På den her bane med et fælles mål, hvor der er nogen, vi spiller mere sammen med end andre og hvor vi dermed har et ansvar for at give hinanden feedback.
Vi bygger videre på det i dag, så hvis du ikke så sidste episode så tjek den ud først.
Forestil dig at al den feedback og kommunikation, der bliver givet på et team, det svarer til at kaste en bold. Nu kan vi forklare, hvorfor meget kommunikation, men især feedback er så svært. Fordi vi træner i virkeligheden rigtig ofte (i hvert fald alle de steder jeg kommer) kun lederen i at "kaste med en bold".
Vi træner ikke nogen i at gribe.
Så er det da klart, at der ikke er nogen, der har lyst til at sige: “Spil mig, spil mig!" Fordi de føler sig ikke trygge i at gribe.
De ved heller ikke, hvordan der bliver kastet. De ved ikke, om der bliver tyret. Det er klart, at ingen har lyst til at sige: “Spil mig”, eller selv kaste, hvis de ikke ved, hvordan det foregår.
Okay. Så der er altså ikke nogen, der er blevet trænet i at kaste. Der er slet ikke nogen, der er blevet trænet i at gribe. Så er der nogen, når de endelig skal kaste, så kaster de rigtig hårdt, og der er andre, som i virkeligheden bare er bange for bolden. Hvis du kaster til dem, så vil de nærmere løbe væk end at turde modtage. Og hvis de bliver tvunget ud i det, eller hvis de virkelig “mander sig op" og får lyst til at "kaste", så kan det være, at de triller bolden. Fordi de ved godt, hvor ondt det kan gøre.
Læs også: Hvad er feedback
Så de efterlader nærmest bare bolden ved siden af dig, og så går de igen. Du vil slet ikke opdage, at de har forsøgt at levere noget feedback til dig. For de tør ikke levere den ærligt og direkte.
Til sidst har vi også to andre typer. Den ene er den type, som samler til bunke. Hver gang der sker et eller andet, så lægger de en bold i kurven. Og når der så er halvleg, så kaster de alle boldene.
Det kan være lederen, som ikke rigtig ved, hvordan de skal gøre det, så de samler til bunke, og leverer det hele til MU-samtalen. Andre, som samler til bunke, de kaster alle sammen på én gang, når den sidste dråbe får bægeret til at flyde over.
Og så er der dem som ...Vi kender dem sikkert godt, ikke? De kaster bolden over til playmakeren i midten af banen og siger: “Gider du ikke lige levere den her videre til ham ovre i hjørnet?" - altså, giver feedback’en til lederen og beder lederen om at sige det videre, fordi de ikke selv har lyst til den konfrontation.
Som vi snakkede om i sidste episode, så bliver vi nødt til at træne at kaste og gribe bolde - altså give og modtage feedback.
Vi bliver nødt til at skabe den her tillid i teamet, for at det er noget, vi kan gøre, mens vi spiller kamp. Og ligesom vi snakkede om i episode otte, så bliver vi nødt til at få et fælles sprog. Fordi hvis ikke vi ved, hvor "hårdt" vi skal kaste de her bolde (læs: hvor direkte vi skal levere vores feedback), så er der ikke rigtigt nogen, der tør gøre det af sig selv.
Så hvordan går det hos jer?
Hvis du nu skulle rate jer på en skala fra 1-10, hvor gode er I så til at kaste og gribe? - eller at give og modtage feedback?
