FredagsfeedbackFeedbackkultur

Styrkefokuseret feedback

Denne episode af Fredagsfeedback er anden episode af en serie om styrkefokuseret feedback:

  1. Intro: The feedback fallacy
  2. Styrkefokuseret feedback (Denne video)
  3. Brug dine styrker på en balanceret måde (kommer snart)
  4. Episode 4 kommer…
  5. Episode 5 kommer…
  6. Episode 6 kommer…

Vil du sikre dig, at du ser resten af serien, så skriv dig op til vores nyhedsbrev – så får du dem i din indbakke.

Video-transkription

Hej det er Danni her og velkommen til Fredagsfeedback.
I sidste uge startede vi denne lille miniserie om styrke-fokuseret feedback og vi tog udgangspunkt i en artikel, jeg fortalte om, der hed “The Feedback Fallacy”, der siger, at vi skal droppe feedback. Det virker ikke.
Lad os starte med én af pointerne fra artiklen.

Forfatterne siger: Du må ikke give feedback på folks svagheder og folks mangler, fordi det aktiverer deres trusselsrespons i hjernen, som fjerner læringen.

Lad os lige blive enige her. Det er helt i skoven at lave den regel generelt.
Misbrug af ellers ret god forskning, vil jeg sige.

Lad os alligevel kigge på, hvorfor det delvist er rigtigt, trods alt. Når du giver feedback på nogens svagheder eller fejl, så risikerer du en myriade af forskellige og uhensigtsmæssige reaktioner.

Men det kan også være, at lige netop den feedback, lige netop den dag, gjorde at personen endelig åbnede op og troede på det og begyndte at ændre adfærd og takker dig for evigt, fordi “Endelig var der nogen der turde være ærlige overfor dem.”

Problemet er, at du ikke kan forudsige hvilken reaktion du ender med at få.
Og det er derfor negativ eller svaghedsfokuseret feedback er risikabelt.

Der sker simpelthen det, vi kalder et Amygdala Hijack.Når præfrontal cortex mister kontrollen og det er Amygdala der overtager, sådan så det kun handler om at overleve, komme væk eller slå igen.

Okay, så negativ og fejlfokuseret feedback er mere risikabelt, men det er ikke nødvendigvis dårligt.

Det var også Anette Prehns pointe tilbage i et gæstetip, hvor hun siger:

“Det vigtigste må være at oppebære modtagerens status.”

(Se også gæstetippet med Anette Prehn i Fredagsfeedback)

Okay. Hvad gør vi så i stedet? Hvis vi ikke skal fokusere så meget på fejl?

Vi kan vælge at fokusere på folks styrker og lade vores feedback hjælpe modtageren med at se, hvornår de bruger deres styrker på en god måde.
Bare dét at blive set i et styrkeperspektiv:

“Du kan nogle ting. Du har nogle kvaliteter.
– og det er dem, vi tager udgangspunkt i.”

Det er motiverende

Og det vi så kan gøre fra dét perspektiv, det er at hjælpe dem med at finde ud af “hvornår bruger jeg mine styrker på en balanceret måde” og “hvornår kommer jeg til at gøre for meget af det gode?”

Du kan forestille dig en analytisk person, der bliver lidt for analytisk og skyder ideerne ned.

Du kan forestille dig en idérig person, som ikke kan finde ud af lige at holde fokus fordi de nye ideer popper hele tiden.”

Det kan vi snakke om ud fra et styrkefokus, som bliver meget mere nuanceret; som bliver meget mere opløftende at tale ud fra.

Og det hjælper folk til at tage feedback ind, men det hjælper dem også til at bruge deres styrker bedre fremover.

Det der balance-perspektiv, dér er sindsygt spændende. Det er opmuntrende, det er motiverende og så er der masser af læring i det.

Derfor tager vi hul på lige netop dét i næste episode.
Hvis du nu skulle svare. Sådan lige på stående fod
eller siddende… øøh.. [biip]?

Er du så mest til feedback der peger på dine styrker eller feedback der italesætter fejl, sådan så du kan få dem rettet.

Hvad ville du vælge, hvis du skulle vælge én af dem? De fleste ville sikkert sige begge to. Det må du ikke.
Hvilken én ville du prioritere?

Giv dit bidrag på LinkedIn eller diskuter det på jeres arbejdsplads.

Tak fordi du kiggede med og på gensyn!

På gensyn!

Se andre episoder af Fredagsfeedback