Forestil dig, hvis man kunne erstatte de traditionelle ledelsesmønstre, som tidligere har været drevet af hierarki og magt, med en fælles følelse af medansvar, hvor alle kan bidrage med input til forbedringer og optimeringer.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det kan faktisk godt lykkes at komme et godt stykke af vejen. Situationen beskrevet ovenfor er et lille glansbillede af, hvad det vil sige at arbejde i et arbejdsmiljø, som er præget af medarbejdere, som leder opad.
Hvad betyder det at lede opad?
At lede opad handler om at påvirke og have medansvar for forholdet til dine overordnede i organisationen. Man snydes måske til at tro, at fordi der er ledelse i titlen, at det så kun involverer en indsats af ledelsen. Men det er faktisk ikke tilfældet.
At lede opad kræver en proaktiv tilgang, hvor du som medarbejder hjælper dine ledere med at træffe bedre beslutninger og sammen forstå behov og udfordringer. At lede opad kan styrke og forbedre forholdet mellem medarbejder og leder samt forbedre medarbejdertrivslen helt generelt.
At der bliver skabt en kultur af regelmæssig, gensidig og udviklende feedback kan have en enorm positiv betydning for din organisation - ikke kun internt, men også eksternt.
Læs mere: Feedback & dialog
Hvorfor er det vigtigt at lede opad?
Evnen til at lede opad kan have stor betydning for både din karriereudvikling og virksomhedens overordnede succes. Ved at sikre klar kommunikation, gensidig forståelse og vedvarende samarbejde kan du skabe værdi for både dig selv og organisationen. Eksempelvis:
- Forbedret beslutningstagning:
Ved at lede opad kan alle i organisationen nemmere bidrage til mere informerede beslutninger på ledelsesniveau. Denne forbedrede beslutningstagning kan føre til hurtigere tilpasning til markedets krav og bedre reaktion på konkurrenternes bevægelser. Dette øger samtidig også virksomhedens evne til at konkurrere effektivt. - Innovation og tilpasningsevne:
En kultur, hvor alle lag i virksomheden aktivt bidrager med ledelse opad, fremmer samtidig en åben dialog omkring nytænkning og innovation. Dette kan resultere i forbedrede processer, hvilket giver virksomheden en konkurrencefordel ved at differentiere sig fra konkurrenter og imødekomme kundernes behov mere effektivt.
Læs mere: Distribueret ledelse: Øget autonomi og innovation
- Bedre og bredere kommunikation:
Ved at alle lag i virksomheden kommunikerer på tværs, skabes der en bedre kommunikationskultur. Jævnlige samtaler eller feedback er altså med til at normalisere og effektuere en kommunikationskultur, som bliver nemmere at følge for flere af virksomhedens medarbejdere og ledere.
Læs mere: Relationel ledelse
Vil du gerne styrke din evne til at lede opad – eller promovere det i din virksomhed? Kontakt os i dag – så tager vi en snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Sådan leder du opad – 5 praktiske tips til medarbejderen
Du tænker måske, at det lyder godt, men også er urealistisk. Svaret er dog nej – det kan sagtens lade sig gøre, og vi vil gerne hjælpe dig til at forstå hvordan.
Det kan virke utrolig grænseoverskridende at skulle i gang med at implementere og benytte opadgående ledelse. Det kan også føles helt unaturligt eller endda ubehageligt at give sig i kast med. Men ikke desto mindre er det utrolig vigtigt at have en vis grad af opadgående ledelse i en virksomhed.
Medarbejdere udgør som regel størstedelen af en virksomhed. Ligesom en myretue ikke fungerer uden arbejdermyrerne, kan en virksomhed heller ikke fungere uden medarbejdere. Det er en typisk misforståelse, at ledere er mere kompetente end sine medarbejdere, eftersom medarbejdere faktisk er dem, som kender mest til de udfordringer, virksomheden kan støde på. Derfor kan disse fem tips til medarbejderen være en hjælp til at skabe en effektiv proces med at lede opad:
- Hold ikke igen med ideer og inputs
Den kreative proces, der sker, når vi går i 'løsningsmode', er sundt for både din, din leders og dine kollegaers udvikling. Dine ideer kan være med til at forbedre og udvikle kulturen i din virksomhed. Du kan f.eks. starte med at spørge:
“Er det i orden, at jeg deler nogle ideer og input, som jeg har fået til …?” - Forbered dig
Ideer og løsninger kan give nok så meget mening, men ingen konkret værdi, hvis ikke de understøttes korrekt. Uden ordentlig forberedelse og tilstrækkeligt med data til at understøtte dit input, er det både spild af tid for dig og din leder. Vær skarp, forberedt og samtidig åben for fejl og mangler. Det er ikke altid, at vi ser alle faldgruber for vores egne ideer. Vær derfor også forberedt på, at din leder vil have feedback til din ide og brug den til at styrke de fremadrettede ideer.
Eksempelvis kan du følge Gamemastermodellen og vær helt forberedt til dit næste møde.
- Gør din leder tryg Forstå din lederes behov og sæt dig ind i deres konkrete situation og udfordringer. Kom forberedt, med belæg for din påstand og med empati. Tilgå din leder, som du ønsker, at blive tilgået af dem.
Eksempelvis: “Jeg har lagt mærke til vores udfordring med … og jeg har fået en idé til at imødekomme det bedst muligt. Er du interesseret i at høre mine input?”
Når du går til din leder, er det vigtigt at være assertiv. Læs mere lige her: Hvad er assertiv kommunikation?
- Vis selvtillid og vær ikke bange for at tage styringen
Selvom det føles unaturligt at påtage en styrende adfærd overfor din leder, er det utrolig sundt for både dig selv og din leder. Det skaber en dynamik, som fostrer en løsningsorienteret tilgang i stedet for en traditionel envejs-løsning. Her er det en god ide at forberede, hvordan du vil formulere dig, så du fremstår handlekraftig og selvsikker. Eksempelvis:
“Jeg har observeret, at vi har en udfordring, og jeg føler mig sikker på, at løsningen findes ved at …”
Her er tip nr. 2 om forberedelse essentielt, for at du fremstår troværdig, og samtidig kan vise din leder, at du tænker løsningsorienteret om udfordringer.
- Gå forrest for alles skyld
Hvis der ikke er nogen, som starter bølgen, sker der aldrig noget. Vær derfor ikke bange for at udfordre normen på din arbejdsplads. Ideer, som er velforberedt, velunderbygget og godt viderebragt, vil sjældent blive taget dårligt imod. Det kræver mod at være en first-mover og vi ved, at alle kan, hvis bare de tør. Vær samtidig ydmyg for processen. Det kan tage noget tid at omforme en kultur, men ethvert skridt dertil gør en forskel – og det kræver tryghed og balance i virksomheden for at lykkes.
Læs mere: Psykologisk tryghed
Lad dine medarbejdere lede dig - 3 praktiske tips til lederen
Som sagt kræver det altså en indsats fra medarbejderne at lede opad. Dog kan det være utroligt udfordrende som medarbejder at gennemføre en succesfuld opadgående ledelsesstil på egen hånd. Det kræver en åben og nysgerrig tilgang fra dig som leder. Forsøg derfor, som leder, at forstå, hvad der ligger bag dine medarbejderes tiltag og gør dem trygge i at kunne komme til dig med forbedringer, forslag, ideer og input.
Når medarbejdere er trygge, kan de være mere tilbøjelige til at foreslå nye og potentielt forbedrende tiltag, og derigennem udvise potentiale til mere. Læs mere: Styrkebaseret ledelse: Frigør potentialet i dit team
Vi har samlet 3 tips til dig, som er leder eller mellemleder, for at hjælpe dig på vej til at fostre en opadgående ledelse:
- Del ud af dine eller virksomhedens forbedrings- og udviklingspunkter
På denne måde gør du dine medarbejdere opmærksomme på, hvor de kan bidrage og formålet står klart. Samtidig er det med til at udtrykke både sårbarhed og styrke, når I er transparente om eventuelle forbedrings- og udviklingspunkter. - Være åben, nysgerrig og aktiv
Medarbejdere, der viser tegn på at ville forbedre eller udvikle på noget inden for virksomheden, er guld værd. Her kan det være fordelagtigt at opfordrer medarbejdere til at udvikle sig i deres arbejde og give dem selvbestemmelse og autonomi for denne udvikling. Nogle medarbejdere tager ikke skridtet selv, så sørg for aktivt at byde dem pladsen, når muligheden opstår.
Læs mere: Coaching & nysgerrighed - Italesæt, at du er åben for input
Sæt ord på og vær tydelig om, at du er åben for nye input og at du har tillid til, at dine medarbejdere har kompetencerne til at hjælpe med eventuelle udfordringer i virksomheden. Med andre ord er det vigtigt at opbygge udfordrings-sikkerhed, hvor medarbejdere tør at udfordre dine og hinandens tanker med målet om at finde en bedre løsning. Som nævnt ovenfor er det en regelmæssig misforståelse, at ideer til udvikling og forbedring kun kommer fra ledelsen. Alle inputs og vinkler kan bidrage til at finde de bedste løsninger, såvel som de kan bidrage til at udvikle jer i virksomheden.
Vi håber, at denne artikel har givet dig blod på tanden til at implementere opadgående ledelse og til at lære at lede opad. Hvis I oplever mangel på kommunikation, en lav grad af psykologisk tryghed eller er nysgerrige på feedbackkultur, så tøv endelig ikke med at kontakte os.