Vil I styrke den psykologiske tryghed i jeres team? - Se nærmere på vores digitale teamforløb
Forside
/
Viden
/
Artikler
/
Hvad er assertiv kommunikation og hvordan bruges det?

Hvad er assertiv kommunikation?

Assertiv kommunikation er en kommunikationsform, der tager udgangspunkt i, at du som kommunikator tror på og ved, at du har noget vigtigt at fortælle, sige eller spørge om med respekt. Du har derfor selvrespekt, og opretholder en værdighed i kommunikationen.  

Det er også en kommunikationsform, hvor du har øje for værdigheden af dem, som du kommunikerer til. Du kommunikerer klart, ærligt og med respekt for dig selv og din modtager. Du har hverken en underdanig eller submissiv tilgang, som man kalder det. Du har derfor heller ikke en aggressiv eller dominerende tilgang i kommunikationen.  

Der er, så at sige, en balance mellem at have dig selv og den anden på sinde.  

For at forstå den balance yderligere, kan vi inddrage en metafor. Vi kalder den for bænkmetaforen.

Et billede, der indeholder tekst, tegneserie, skærmbilledeAutomatisk genereret beskrivelse

Forestil dig at din medarbejder eller kollega sidder på en bænk. I har noget I skal drøfte og du har nogle pointer, du gerne vil have frem i jeres samtale. Her er der tre måder, du kan gå til det på:

  1. Submissiv kommunikation
    Du kan eksempelvis indtage det man kalder for en submissiv rolle i kommunikationen. Her lægger du dig under bænken og fortæller om de pointer, du mener er vigtige mens du ser op på din medarbejder eller kollega på bænken. Her kan du komme til at være undvigende, ydmyg, tilbageholdende, tilpassende og ikke få sagt hverken til eller fra på den måde, som du kan have brug for.
  1. Aggressiv kommunikation
    En anden rolle du kan indtage, er det man kalder en aggressiv kommunikationsform, hvor du stiller dig oven på bænken og taler, mens du kigger ned på din medarbejder eller kollega. Her kan du i højere grad komme til at fremstå kritisk, opfarende, konfronterende, sarkastisk, dominerende, ironisk eller tale ned til din medarbejder eller kollega.
  1. Assertiv kommunikation
    I stedet for at kommunikere submissivt eller aggressivt, kan du kommunikere assertivt. Her sætter du dig på bænken, sammen med din medarbejder eller kollega, og taler i øjenhøjde og ud fra en forståelse af, at begge parters perspektiver er vigtige. Der er en ligeværdighed i kommunikationen, hvor du stiller krav, er anerkendende, lyttende, spørgende, imødekommende, empatisk og ærlig overfor din medarbejder eller kollega. Her har du derfor både dig selv og din modtager på sinde.

Kontakt os i dag og lad os styrke din evne til at kommunikere assertivt

Hvorfor er assertiv kommunikation vigtigt?

Assertiv kommunikation er vigtigt i samarbejdet med andre på arbejdspladsen. Det skaber et trygt miljø at begå sig i, og det kan samtidig give en klarhed af, hvad der menes med det, der bliver sagt, hvilket kan reducere eventuel stress og utryghed blandt medarbejdere.

Når du kommunikerer dine budskaber på en assertiv måde, bliver det tydeligere for dine medarbejdere eller kollegaer, hvilket skaber grobund for stærke samarbejder og mere effektiv opgaveløsning.

Læs mere: Psykologisk tryghed - Skab en kultur hvor folk er trygge ved at bidrage

Lad os se lidt nærmere på fordele ved assertiv kommunikation.

Fordele ved assertiv kommunikation

  • Tryghed og effektivitet
    Opretholdelsen af sin egen selvrespekt og respekten for den anden i kommunikationen skaber tryghed, fordi modtageren ved, at de kan regne med, hvor du står og samtidig føler sig set og hørt af dig. Når vi føler os set og hørt som mennesker, så trives vi bedre. Med bedre trivsel kommer mere effektive teams og samarbejder.  Når vi føler os set og hørt, så har vi også større tilbøjelighed til at lytte, og det har vi ofte brug for, for at få fremdrift i vores projekter eller opgaver.
  • Styrket respekt for os selv og hinanden
    Når vi kommunikerer med respekt for os selv og hinanden, vil dette influere modtageren og medføre, at de også indtræder i kommunikationen med en respekt for sig selv og en respekt for dig. Vi kan derfor influere og støtte hinanden i at styrke vores selvrespekt og respekt for andre mennesker. Med en kultur bygget på grundlæggende respekt, skabes der grobund for tillid, som er altafgørende i gode samarbejder.
  • Styrket feedbackkultur og fremdrift
    Assertiv kommunikation er med til at skabe fremdrift, fordi kommunikationen bliver tydelig og på en ligeværdig måde. For når vi ved, hvad vi skal gøre eller vi forstår, hvad det er vi skal sætte i gang eller rette op på, så er det nemmere at gå til opgaven.  

Ved både at være orienteret mod vores egne og andres perspektiver når vi kommunikerer, vil vi få flere perspektiver, pointer og argumenter ind i vores samarbejde. Det betyder også, at assertiv kommunikation skaber grobund for en styrket feedback kultur, hvor vi både tør give, efterspørge og modtage feedback.

Hvis vi har dialoger med fokus på feedback, som bygges på et fundament af assertiv kommunikation, vil vi i højere grad forstå, at den feedback vi giver og modtager vil være med respekt for alle parter involveret.  

Læs og lær mere om feedback:
Feedback & dialog
Feedback - et værktøj inden for ledelse, som giver bedre relationer og stærkere præstationer

Hvordan gør du i praksis?

Det at blive klogere på, hvad du kan gøre i praksis for at kommunikere mere assertivt, kan du tage udgangspunkt i de to modpoler (submissiv og aggressiv kommunikaton) som assertiv kommunikation forsøger at balancere sig imellem.  

For der er nemlig forskel på, hvordan du skal gå til værks alt afhængig af, om du i højere grad har tendens til at blive usikker på dig selv i kommunikationen, eller hvis du har tendens til at blive dominerende. Hvis du bliver usikker, kan du komme til at anvende en submissiv kommunikationsform, hvorimod du kan komme til at anvende en mere aggressiv kommunikationsform, hvis du har tendens til at blive dominerende.

Vi mennesker er i kraft af vores personlighed ofte enten tenderende mere til den ene eller anden side, men det kommer også an på, hvilken situation man står i, eller overfor hvilke mennesker, da det kan svinge alt afhængig af konteksten for kommunikationen.  

Fra aggressiv til assertiv kommunikation

  • Stil flere spørgsmål og prøv at forstå den andens perspektiv  
  • Lyt aktivt  
  • Brug jeg-sprog
  • Tænk over at have et åbent kropssprog  

Hvis du skal gå fra en mere aggressiv kommunikationsform til assertiv kommunikation, så er det vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i din modtagers perspektiv. Hvis du har tendens til at være mere dominerende og utålmodig i din kommunikation, så er det godt at øve dig i at lytte mere, stille flere spørgsmål og være opmærksom og nysgerrig på din modtagers perspektiv på tingene. Brug jeg-sprog og tal derfor ud fra hvad du oplever uden at konstatere noget om andre.  

Læg derudover mærke til din modtagers kropssprog og dit eget kropssprog, når du taler. Taler du eksempelvis højt og hurtigt? Hvordan oplever din modtager dig? Har du lukket kropssprog?  

For at gå fra aggressiv til assertiv, må vi opøve den grundlæggende præmis, at vores modtager har lige så meget værdi og ret til at bringe sine perspektiver ind i samtalen, som vi har. Det er ofte en præmis vi godt kan se det fornuftige i, men når vi først er i gang med en samtale, og især i de lidt sværere af slagsen, så kan vi blive kapret i os selv og ikke have modtageren på sinde.  

For at gå fra den aggressive til den assertive kommunikationsform må vi derfor øve os i aktivt at tænke over, hvordan vi kan blive i den grundlæggende tro på, at vores modtager er lige så værdig til at bringe sine perspektiver og inputs ind i samtalen, som vi er.  

Læs mere: Coaching & nysgerrighed

Fra submissiv til assertiv kommunikation

  • Styrk din selvtillid og selvværd  
  • Forbered det du vil sige
  • Brug din stemme og tænk på dit toneleje  
  • Giv dig selv mulighed for at komme tilbage med et svar, hvis du er i tvivl

Hvis du har tendens til at placere dig mere i den underdanige eller usikre position i din kommunikation, hvor du er utryg ved om dine egne holdninger og perspektiver er gode nok, så kan du komme til at anvende den submissive kommunikationsform.  

For at gå fra det submissive til den assertive kommunikation, hvor du både har respekt for dig selv og den anden, kan du med fordel øve dig i at arbejde med din selvtillid og dit selvværd. Det er nemlig en god idé at arbejde med at styrke din grundlæggende tro på dig selv, så du ligeledes kan styrke troen på måden, som du gerne vil kommunikere. Men det ved vi selvfølgelig godt, er nemmere sagt end gjort.  

Når du står overfor at skulle kommunikere med nogle, hvor du mærker usikkerhed, så træk vejret og forbered dig på det du vil sige. På den måde vil du opleve, at det du kommer med, bliver modtaget i højere grad som noget værdifuldt og relevant.  

Tænk på dit kropssprog og toneleje, og vis gennem dit kropssprog, at du er lige så værdig som dem du taler til. Forsøg at være så tydelig i din kommunikation som muligt, ved at tale lidt højere og mere direkte, så du er nemmere at forstå.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på at sætte grænser. Hvis du oplever, at der er nogle der træder over dine grænser, når du taler, ved f.eks. at afbryde dig, så sæt dine grænser stille og roligt. Udtryk med værdighed overfor dig selv, at du har brug for lige at tale færdigt.  

For at gå fra submissiv til assertiv kommunikation er det ligeledes vigtigt at sørge for rent faktisk at sige ens budskaber højt. Vi kan i denne position komme til at stille flere spørgsmål eller blive mere stille, men det er vigtigt, at vi her tager vores taletid, og er opmærksomme på ikke at dømme os selv i samtalen.  

Læs mere: Situationsbestemt ledelse: Tilpasning til medarbejdernes behov

Vil I gerne blive bedre til assertiv kommunikation i jeres virksomhed?

Hvis I ønsker at styrke den assertive kommunikation i jeres virksomhed, så tøv ikke med at tage kontakt til os her i Feedwork. Vi hjælper jer gerne med at bevidstgøre, træne og dermed styrke jeres kommunikation gennem teori og praktiske øvelser.  

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af
Ida Brogaard
Ledelseskonsulent

Ida har en Cand. Mag. Psykologi og Arbejdslivsstudier og en BSc. i Psykologi og Sunhedsfremme. Hun er i øvring tidligere underviser og coach og har også haft sin gang som HR-udviklingskonsulent.

Ida har en Cand. Mag. Psykologi og Arbejdslivsstudier og en BSc. i Psykologi og Sunhedsfremme. Hun er i øvring tidligere underviser og coach og har også haft sin gang som HR-udviklingskonsulent.

Emner

Intet indhold fundet.
+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Den stille styrke: Introverte i teams

I en verden, hvor ekstroverte ofte dominerer arbejdspladsens dynamik, er det af-gørende at anerkende og værdsætte de unikke styrker, som introverte bringer til teams.

Udfordringssikkerhed: Det fjerde trin i psykologisk sikkerhed

Læs med og bliv klogere på, hvordan du skaber et miljø, hvor dine medarbejdere aktivt tør udfordre, tænke stort og finde nye og innovative veje frem.

Sådan leder du din virksomhed gennem digital transformation med succes

Tag styringen på din digitale transformation! Få konkrete værktøjer til at skabe værdi, inspirere medarbejdere og sikre succes i din virksomheds digitale rejse.