At lede mennesker handler ikke kun om strategi og resultatmålinger. I takt med at forskning i hjernen er blevet mere tilgængelig, har neuroledelse vundet indpas i erhvervslivet, som en måde at forstå og forbedre ledelsespraksissen på.
Men hvad er neuroledelse egentlig, og hvorfor og hvordan er det relevant for dig som moderne leder? Det dykker vi ned i her.
Hjernens biologi og ledelse: fordele og ulemper
For at forstå neuroledelse må vi først forstå det fundementale af hjernens opbygning og de hovedsagelige funktioner den indeholder.
Hjernen består af tre primære dele, som hver især spiller en rolle for vores adfærd og beslutningsprocesser:
- Reptilhjernen: Vores instinkter. Dette er vores ældste del af hjernen, som håndterer instinktive reaktioner. Det kan for eksempel være reaktionerne kæmp, flygt eller frys. Det er også denne del af hjernen, der har til formål at analysere vores omgivelser og sørge for at vi befinder os i sikkerhed. Med andre ord fokuserer reptilhjernen på vores overlevelse og de instinkt-styrede impulser, vi måtte have.
- Det limbiske system: Dette er et avanceret følelsescenter, som styrer vores relationer, empati og sociale interaktioner. Det er altså også her, vores adfærdsmæssige udtryk kommer fra. Her er der især to centrale dele af det limbiske system, som er relevante når vi taler om neuroledelse. Den ene er hippocampus, som er afgørende for vores evne til at huske og lagre minder. Den anden er amygdala, der styrer vores følelsesmæssige reaktioner – blandt andet frygt, glæde, stress og vrede. Disse er relevante, fordi de spiller en væsentlig rolle i at forstå sine og andres reaktionsmønstre - hvilken er kernen af emotionel intelligens og moderne ledelse.
- Neocortex: Dette kan vi også kalde vores intellekt. Neocortex er hjernens ‘nyeste’ del, som står for logisk tænkning, analysering og planlægning. Kort fortalt er neocortex delt op i en venstre og højre hjernehalvdel. Den venstre hjernehalvdel er overvejende logisk, mens den højre betragtes som den kreative hjernehalvdel. Disse hjernehalvdeles funktioner og mønstre er også gode at have kendskab til når vi taler om ledelse.
Når ledere lærer at forstå, hvordan disse forskellige systemer i hjernen arbejder sammen, kan de bedre håndtere og imødekomme, hvordan medarbejdere reagerer på f.eks. forandringer, feedback eller agerer under pres. Hvis lederen eksempelvis kommunikerer uklart og udrasende i en presset situation, kan medarbejdernes reptilhjerne ofte blive aktiveret, og de vil reagere med modstand eller frygt.
Læs mere: Den stille styrke: Introverte i teams
Moderne neurovidenskab viser, at stress hæmmer neocortex, hvilket derfor begrænser kreativiteten og den strategiske tænkning. Det betyder, at medarbejdere, der generelt oplever et højt stressniveau, ikke performer ud fra deres reelle potentiale. Dette er ikke kun et problem på individplan, men også på organisatorisk plan.
Læs mere: 10 råd: Sådan forebygger du stress på arbejdspladsen
Søgemaskine-giganten, Google, har for at imødekomme netop denne problematik, indført mindfulness-programmer for deres ledere og i deres teams for at sænke stressniveauet og forsøge at styrke beslutningsevnen (Kilde: Google re:Work). Ved at skabe rum for ro og tryghed, sikrer de, at ledernes og medarbejdernes hjerne kan bruge sin fulde kapacitet og dermed øge kreativitet og innovation.
Fra hjerneforskning til praktisk ledelse
Neuroledelse handler ikke om at kunne forstå hjernen som en hjerneforsker, men om at omsætte noget af den værdifulde viden fra forskningen til daglig ledelse. Når du som leder forstår, hvordan hjernen fungerer under pres, i mødesituationer og ved forskellige former for feedback, kan du tilrettelægge kommunikationen og tilpasse arbejdsmiljøet, så det understøtter medarbejdernes hjerners optimale funktion.
Harvard Business Review har dokumenteret, at ledere, der anvender denne forståelse om hjernen bevidst, skaber højere tillid, opnår bedre samarbejde og mere effektiv beslutningstagning (kilde: Medium). En af hovedpointerne ifølge Harvard er, at hjernen reagerer meget positivt på tillidsbaseret ledelse. Når medarbejdere føler sig trygge, aktiveres det limbiske system, som styrker relationer og engagement – og på sigt styrkes organisationens fundament også.
Læs mere: Hvad er psykologisk tryghed? Hvordan skaber du den på arbejdspladsen?
Microsoft har omsat dette i praksis ved at arbejde systematisk med Growth Mindset. Konceptet, udviklet af Carol Dweck, bygger på hjernens evne til at lære og tilpasse sig gennem neuroplasticitet. Det lyder fancy, men du skal bare forstå fundamentet af det: Neuroplasticitet betyder, at hjernen kan ændre sig og tilpasse sig, når vi lærer noget nyt eller oplever nye ting. Ved at skabe en kultur, hvor fejl ses som læringsmuligheder, har Microsoft øget innovationen og styrket deres interne samarbejde (kilde: Microsoft).
Praktiske eksempler på neuroledelse
Neuroledelse er ikke kun forbeholdt de mest avancerede eller gigantiske virksomheder. Det kan bruges af alle ledere, uanset branche og størrelse. Lad os se på tre virksomheder, som aktivt arbejder med neuroledelse i praksis:
- SAP: Virksomheden har i deres HR-afdeling integreret neurovidenskabelige principper for at mindske bias i rekrutteringsprocesser. Dette sker blandt andet ved at sikre, at ansættelsesudvalgene trænes til at forstå hjernens tendens til at favorisere folk, der minder om dem selv. SAP har på den måde øget diversiteten (samt neuro-diversiteten) og skabt mere alsidige, innovative og differentierede teams (kilde: SAP).
- Deloitte: Her har de implementeret et træningsforløb for ledere med fokus på emotionel intelligens og neurovidenskab. Træningen lærer ledere at afkode følelsesmæssige signaler og aktivt arbejde med empati og feedback, hvilket har vist sig at styrke engagement og fastholdelse af medarbejdere (kilde: Deloitte).
Lær mere om selvindsigt og emotionel intelligens: Boost din arbejdsplads med selvindsigt - Google: Vi tillader os lige at nævne søgemaskine-giganten igen. Et af de mest berømte eksempler på neuroledelse i praksis er nemlig Googles fokus på psykologisk tryghed. Efter flere års forskning fandt de, at det vigtigste parameter for højtydende teams var, at alle teammedlemmer følte sig trygge ved at tale åbent uden frygt for at blive ydmyget eller sanktioneret (kilde: Google re:Work). Dette understøttes af neurovidenskaben, som viser, at hjernen fungerer bedst, når følelsen af social trussel er lav og at medarbejdere, der generelt føler sig trygge, præsterer bedre.
Anerkendelse og feedback: hjernens reaktion
Feedback er en af de stærkeste ledelsesværktøjer til at fremme trivsel. Ifølge Gallup præsterer medarbejdere op til 12% bedre, når de oplever regelmæssig, konstruktiv feedback (kilde: Gallup). Men ikke desto mindre er det vigtigt at kunne give og modtage feedback ordentligt, før at det kan have den ønskede effekt.
Neurovidenskaben giver os indsigt i hvorfor netop feedback er gavnligt for et teams udvikling. Når vi eksempelvis modtager anerkendelse, frigiver hjernen dopamin, som skaber en følelse af glæde og motivation. Den positive følelse gør det lettere for hjernen at huske og gentage den ønskede adfærd.
Hvis en leder anerkender en medarbejder for et stykke arbejde, vil medarbejderen være tilbøjelig til at gentage sin adfærd for at opnå anerkendelse igen. Det er dog værd at huske på, at feedback er en meget mere nuanceret ting end blot anerkendelse oppefra og ned.
Læs og lær mere: Feedback - et værktøj inden for ledelse, som giver bedre relationer og stærkere præstationer
Hvis du som leder ikke kender nok til feedback, er det et anbefalet sted at starte. Når du har forståelse for feedback, hvilke typer af feedback, der findes og hvordan de kan gavne dine medarbejdere, kan du begynde at se på feedback i en neuro ledelsesmæssig kontekst.
Læs og lær mere: Sådan giver og modtager du konstruktiv feedback
Neuroledelse i fremtidens lederskab
Neuroledelse bør ikke blot være en trend eller et populært LinkedIn buzzword – det er en forskningsbaseret tilgang og en måde at tænke på, som giver ledere mulighed for at skabe arbejdspladser, hvor mennesker kan præstere optimalt og maksimalt. Når ledere forstår, hvordan hjernen reagerer på feedback, stress, motivation og tryghed, kan de skabe langt mere effektive og engagerende arbejdsmiljøer.
Læs mere: Transformationsledelse: Vejen til en lysere fremtid
Fremtidens lederskab kræver, at vi kombinerer den klassiske ledelsesforståelse med den nyere forskning om emotionel intelligens og hjerneforskning – det er nemlig mere aktuelt end nogensinde før. Ved at være nysgerrig på neurovidenskab og ved at være åben for nye metoder, kan du som leder positionere dig i front, når det gælder om at skabe en sund, vedholdende og innovativ arbejdsplads.
Vil du lære, hvordan du kan anvende neuroledelse aktivt i din organisation? Kontakt os og få gratis sparring eller læs mere om vores digitale teamforløb i feedback eller psykologisk tryghed.
