”Du kan godt! Du skal bare tro på dig selv!”. Dette udsagn kan sættes ind i et utal af sammenhænge, og du har nok både medlidende modtaget udsagnet og entusiastisk sagt det til andre. Man kan nemlig klare alt, hvis bare man tror på sig selv. Det fortæller vi i hvert fald vores børn. Men måske det også er noget, vi skal begynde at fortælle vores kollegaer på arbejdspladsen. For vores tro på egne evner, eller sagt med psykologen Albert Banduras berømte begreb, self-efficacy, er en stærk prædiktor for, hvor godt vi præsterer på arbejdet såvel som i et utal af andre arenaer.
Lær eventuelt om coaching
God feedback er en del af gode arbejdsresultater. Læs mere om hvorfor her hos Feedwork.
Hvad er self-efficacy?
Self-efficacy er et begreb, der er svært at oversætte til dansk, men det dækker over troen på egen mestringsevne, tiltroen til at kunne håndtere udfordringer og evnen til at igangsætte og fastholde aktiviteter. Groft sagt handler det altså om, i hvor høj grad du tror på egne evner, og den effekt det har på din adfærd. Hvis du f.eks. har stor tiltro til, at du kan mestre den svære opgave, din chef har stillet, vil du være mere villig til at takke ja til opgaven, du vil bedre håndtere uforudsete udfordringer og fortsætte dit arbejde, når det bliver svært.
Siden Bandura definerede begrebet i 1970’erne har en del forskningsprojekter været interesseret i at finde ud af, hvilke sammenhænge der er mellem self-efficacy og adfærd. De imponerende resultater har kun fordret endnu mere forskning i domænet, da det f.eks. har vist sig, at en persons niveau af self-efficacy er en af de bedste prædiktorer for akademisk succes. Det er selvfølgelig imponerende i sig selv, men hvordan ser det ud i arbejdssammenhænge?
Vil du klare dig godt på arbejdet, skal du tro på dig selv
I en metaanalyse af Stajkovic & Luthans har det vist sig, at dit niveau af self-efficacy i høj grad hænger sammen med din arbejdspræstation. Det har nemlig vist sig at self-efficacy har en stærkere positiv sammenhæng med arbejdsmæssig præstation end andre typiske fokusområder som eksempelvis målsætning og modifikationer i organisationsadfærd. Det vil altså sige, at jo mere du som medarbejder tror på dine egne evner til at mestre udfordringer, jo bedre vil du præstere på jobbet. I sidste ende er din arbejdsgiver jo bare interesseret i, at du præsterer, det bedste du kan, men hvordan kommer du til at tro mere på dig selv? Og hvad kan dine kollegaer gøre?
Tror du ikke, at du evner at afholde præsentationen? Gør det alligevel.
Hvis du har tendens til at betvivle dine egne evner og ønsker at komme til at tro mere på dig selv, hvad gør du så typisk? Hører en motiverende podcast? Kigger dig selv i spejlet og siger ”du kan godt!” ti gange? Disse metoder kan ikke afvises som virkningsfulde, men det er et andet sted, at du skal lægge din energi, hvis du virkelig ønsker at se en forskel.
Bandura fremhæver mastery experiences, som den primære kilde til self-efficacy. Det handler i bund og grund om, at du skal opleve at have succes med at overkomme udfordringer. Hvis du ikke tror på dig selv, og har lyst til at give den præsentation videre til kollegaen, fordi du ikke tror, at du selv kan klare det – så hank op i dig selv, gør dig umage, lav den præsentation og oplev, at du succesfuldt overkom din udfordring. Her er det naturligvis essentielt, at du befinder dig i et anerkendende miljø, som er en af de fem søjler i en sund feedbackkultur, for at du netop får den positive feedback, som fodrer din tro på egen mestringsevne.
En anden betingelse for, at du kan øge din tro på egne evner gennem mastery experiences, er naturligvis, at du har en grad af autonomi på din arbejdsplads, så du netop tilskriver din succes til dine egne evner og kompetencer. Dette er både væsentligt i forhold til self-efficacy, men er ligeledes væsentligt, når det kommer til at få medarbejdere til at føle sig motiveret på arbejdspladsen. At have en personlig succesoplevelse med at overkomme en udfordring, er altså den primære kilde til at tro mere på egen mestringsevne.
Er modet ikke så stort? Så se på.
Du tænker måske ”ja, ja – det er nemt nok for dig at sidde bag skærmen og skrive, at jeg bare skal gøre det, jeg ikke har mod på”, og det er sandt. Hvis det virker som for stor en udfordring for dig, er der hjælp at hente i Banduras anden kilde til øget self-efficacy, som er vicarious experiences. Dette begreb omhandler det at iagttage andre du ser op til, have succes med at klare udfordringer, du selv er tøvende med at springe ud i. Så hvis præsentationen var for udfordrende for dig, så bed en kollega, du ser op til, om at gøre det i stedet for. Når denne kollega så gør det, og du ser hvor godt det gik, kan det hjælpe dig til at turde at springe ud i det næste gang – og implicit styrke din tro på egne evner.
”Du kan godt! Du skal bare tro på dig selv!”
Den sidste kilde til self-efficacy er måske den, vi gør mest brug af i det daglige, denne kaldes nemlig verbal persuasion. Når vi opmuntrer vores kollegaer til at gøre ting eller til at tro på deres evner, kan vi nemlig skabe mere self-efficacy hos den person. Dette kan komme til udtryk på mange måder, som f.eks. ”det klarede du skide godt sidst, det kan du sagtens gøre igen!”, ”du er meget bedre, end du giver dig selv æren for!” og ”jeg beundre din evne til at formidle”. Her bliver det meget konkret, og denne kilde til self-efficacy afhænger ikke af dit eget initiativ, men tværtimod den gode kollega og positiv feedback.
Du kan også læse om karimatisk ledelse her.
Så hvis du føler dig usikker, og at denne følelse holder dig fra at præstere, det bedste du kan på dit arbejde, er det værd at søge at forbedre din tro på egne evner. Spring ud i de opgaver du finder udfordrende, overvær en kollega have succes med en svær opgave, og vær selv med til at højne dine kollegaers tro på egne evner med et skulderklap og den gode gamle: ”Du kan godt! Du skal bare tro på dig selv”.
