Niels Vium er kendt i offentligheden for sin podcast “MindCast”. Udover at drive podcast er Niels ledelseskonsulent hos konsulenthuset Lead, og studerer en kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og psykologi på Copenhagen Business School. I denne episode kommer vi både ind på håndgribelige fifs til din personlige effektivitet, men også de bagvedliggende overvejelser om, hvorfor du skal beskæftige dig med din mentale performance og personlige effektivitet.
Læs mere om god feedback her.
Hvordan kan vi performe bedst muligt?
Grundlæggende handler personlig effektivitet om at finde ud af, hvordan vi kan performe bedst muligt i hverdagen, få mere overskud og samtidig være nærværende. Ifølge Niels er der to faktorer, som spiller en stor rolle, når vi snakker om personlig effektivitet- nemlig kosten og søvnen. Det kan lyde simpelt, men hvis ikke du spiser rigtigt eller får sovet nok, så kan du heller ikke yde dit bedste i hverdagen. Når du er i balance med dig selv får du skabt bedre resultater både på hjemmefronten, men også på arbejdspladsen.
Du kan læse om performance ledelse og primadonna ledelse her
Får du sovet nok?
Hvor tit føler du dig helt udhvilet, når vækkeuret ringer? Mit gæt er sjældent. De fleste af os kunne godt blive bedre til at passe vores sengetid, men det er svært fordi vores afhængighed af forskellige enheder såsom mobilen, computeren og tv´et fratager os vigtige minutter, hvor vi egentlig burde ligge og sove.
Et konkret tip fra Niels er, at undgå at indtage ny information 30 minutter, inden du skal sove. Derudover kan det være en god ide at sove i et så mørkt rum som muligt og undgå blåt lys inden søvnen. På den måde forbereder du din hjerne på, at den skal sove, ligesom du om morgenen kan have gavn af at gå en morgentur, fordi det vil aktivere hjernen, så den bliver mere frisk og motiveret til dagens udfordringer.
Du kan eventuelt læse om: selvledelse.
Pomodoro-metoden
Udover at optimere sin søvn og spise balanceret, så arbejder Niels også med Pomodoro-teknikken. Den går ud på at arbejde i intervaller. Du sætter en timer til 25 min., hvor du ikke må blive forstyrret og hvor du kun må arbejde på én opgave. Når de 25 min. er gået, så skal du stoppe med at arbejde, og holde en pause på 5 min. Det kan være svært at stoppe med at arbejde efter de 25 min., fordi du føler dig i flow, hvor man glemmer tid og sted, men det er vigtigt at tage et break, fordi du vil komme tilbage til din arbejdsopgave med fornyet energi og en ny kreativitet.
Har du lyst til at få flere fifs fra Niels Vium, så hør vores podcast her.