Med store øjne kigger lille Sofie på skumfidusen, som om hun var lige ved at vinde en stirrekonkurrence. Albert sætter sig tungt på begge hænder og forsøger at ignorere skumfidusens eksistens, mens Jens forsigtigt slikker på skumfidusen i et naivt forsøg på at tilfredsstille den stigende trang til at sætte tænderne i den bløde, søde og fristende skumfidus. Kan børnene klare at sidde i stolen med frit udsyn til den lækre skumfidus i 15 minutter uden at spise den, hvis det betyder, at de om 15 minutter får endnu en skumfidus?
Selvom dette lyder som et sødt eksperiment, man kunne være fristet til at udsætte sine egne børn for, er det et eksperiment, der i psykologien er blevet brugt til at sige en masse om behovsudsættelse, siden man først lavede forsøget i en Stanford preschool i 1972. Man er altså interesseret i, hvornår vi mennesker udvikler en evne til at undertrykke vores umiddelbare lyster og impulser med henblik på opfyldelsen af senere mål – med andre ord en form for fremtidsrettet selvkontrol.
Lær mere om feedback med feedwork.dk
Relevans for dit arbejdsliv
Behovsudsættelse og selvkontrol er evner, der i høj grad er fordelagtigt at besidde i erhvervsmæssige sammenhænge. Hvis chefen for eksempel kommer og beder dig om at rejse til Tyskland for tredje gang i denne måned, vil du så reagere på dine umiddelbare følelser og sige: ”Det kan du godt glemme – jeg er så træt af at rejse til Tyskland”, eller er du i stand til at kontrollere disse impulser og fokusere på den fordelagtige position dine mange rejser sætter dig i til næste lønforhandling, hvor du håber på et ekstra stort lønhop? Er du med andre ord i stand til at fokusere på de fremtidsmæssige gevinster på bekostning af dine nuværende følelser og impulser? Hvis du var et af de børn, der modstod fristelsen og endte med at score gevinsten på hele to skumfiduser, er der en større chance for, at du vil reagere som sidstnævnte, og på denne måde, vil du have større chance for at opnå succes i dit arbejdsliv.
Det viser sig nemlig, at børn der ”bestod” skumfidustesten senere i livet vil råde over en række ønskværdige kompetencer sammenlignet med dem, der ikke gjorde. Disse indebærer evner som at være mere opmærksom, besidde en højere koncentrationsevne, være mere kompetent, bedre struktureret og endda mere intelligent med bedre verbale og logiske evner, end dem der ikke bestod testen. Hertil råder de over bedre sociale kompetencer, håndterer bedre frustration og er bedre til at modstå fristelser. Alle evner der værdsættes i det professionelle såvel som i det personlige liv.
Hvad så hvis jeg spiste skumfidusen?
De fleste kunne nok godt tænkte sig at besidde ovenstående egenskaber, så hvis du skulle være fristet til at udsætte dit barn for testen, så husk at understreg, at resultatet af testen bestemmer hele barnets mulighed for fremtidig succes. Og hvis du går til jobsamtale, så burde det være tilstrækkeligt at pointere, at du rent faktisk bestod skumfidustesten som barn.
Men måske er det ikke helt så sort og hvidt. Der sås tvivl om, hvorvidt skumfidustesten er tilstrækkelig til at forklare disse tendenser. Er der virkelig en direkte sammenhæng mellem om jeg spiste skumfidusen og alle disse egenskaber? For så kunne det godt se sort ud for de utålmodige børn. Nye studier viser dog, at der er håb, selv hvis du spiste skumfidusen.
Prøv eventuelt at læs om paradoksledelse.
Sliksulten eller mistillidsfuld opvækst?
Det viser sig, at testen ikke blot undersøger selvkontrol og behovsudsættelse, men en række faktorer spiller en rolle i, hvorvidt barnet spiser skumfidusen. En væsentlig faktor, der gør sig gældende, er børns grundlæggende tillid til voksne. Børn der er vokset op i et miljø, der beklageligvis har fordret en grundlæggende mistillid til voksne, vil væsentligt hurtigere spise skumfidusen end børn, der har tillid til voksne. Når den voksne fortæller barnet, at de får endnu en skumfidus, hvis de venter 15 minutter, er det væsentligt, om barnet overhovedet er overbevist om, at den voksne virkelig kommer tilbage – for hvis ikke, hvorfor så ikke bare spise skumfidusen?
Disse resultater åbner op for en række forklaringer, der bevæger sig ud over det rigide fokus på, om du spiste den skumfidus eller ej og dine tilhørende fremtidige evner og kompetencer. For med denne forklaring har dine opvækstmæssige kår større betydning for udviklingen af ovenstående evner, end hvor sliksulten og utålmodig du var, da du tog skumfidustesten. På denne måde, at det altså ikke muligt blot ud fra skumfidustesten at vurdere, dine fremtidige kompetencer. Celeste Kidd, der er forskeren bag de nye resultater, der fokuserer på tillid, påpeger selv: ”Don't do the marshmallow test on your kitchen table and conclude something about your child".
Så hvis du gerne vil vide om din lille Sofie, Albert eller Jens vil udvikle fordelagtige egenskaber og kompetencer som høj koncentrationsevne, god håndtering af frustration og endda intelligens, så udsæt dem ikke blot for skumfidustesten. Sørg for at dine børn vokser op i trygge og tillidsfulde relationer, og så er der større chance for, at voksne Albert siger ja til at tage den tredje tur til Tyskland og scorer sin ekstra store lønforhøjelse.
Af Lise Melby
