Gratis webinar: Sådan bliver du en høvding i arbejdslivet
Forside
/
Viden
/
Artikler
/
Vil du engagere dine millennials? Prøv med feedback

Vil du engagere dine millennials? Prøv med feedback

3/5/2018
Artikler
Ledelse

Der er nogle betydelige forskelle i den måde, hvorpå en millennial karriere-udvikler sig, og hvad der skal til at engagere dem. Vil du blive klogere på dine unge medarbejdere, så kig med her.

Har du nogensinde hørt din datter snakke om, at hun er blevet ”tagget” i et instagram post? Eller hvad med din søn, der fortæller at hans hår er ”on fleek”? Du har muligvis ingen ide om, hvad de snakker om.. Jeg mener, hvorfor ikke bare sige at de har taget et billede med vennerne, eller at deres hår ser godt ud den specifikke dag.

Velkommen til millennial-generationens verdensbillede

Hvis de førnævnte er små kommunikationsbrister, du står overfor i dagligdagen med dine egne børn, så er det sandsynligvis endnu sværere at kommunikere med dine yngre kollegaer. Du går måske og tænker over, hvordan du kan motiverer dine unge medarbejdere eller kollegaer.

Indiskutabelt er det, at der er forskel på dig og dem, eftersom I tilhører forskellige generationer. Du synes måske deres smag i sko er afskyelig, men er det også ensbetydende med, at de skal behandles anderledes på arbejde?

Hvad motiverer medarbejdere? Generelt set er en fornuftigt hyre og finansielle bonusser noget, der giver medarbejderne incitament til at præstere bedre. Alligevel, er der flere studier som f.eks. Whitley (2002), der bevidner, at penge ikke er det mest indflydelsesrige redskab til at skabe øget produktivitet og bedre præstationer på langt sigt. En afgørende - ikke finansiel faktor - som leder til større jobtilfredshed og motivation er feedback; Dobre, (2013).

Det gamle ordsprog ”af penge bliver du sjældent lykkelig”, kan i dette tilfælde være meget anvendeligt, og det er ikke anderledes for den unge generationen, der bliver motiveret af de samme incitamenter som dig.

Der er nogle betydelige forskelle i den måde, hvorpå en millennial karriere-udvikler sig. Hyppige jobsskift synes at være en af de praksisser, som generationen ofte benytter sig af. Altså sammen med at scrolle på facebook og tage selfies, naturligvis. Faktisk viser en clutch survey, at 32% af millennial-medarbejderne (i alderen fra 18 til 34 år) finder det sandsynligt, at de forlader deres arbejdsplads indenfor de første 6 måneder fra jobbets påbegyndelse, til sammenligning er det kun 11-12% af de ældre medarbejdere (i alderen 35-65+). Og nej, det er ikke kun fordi at folk, der arbejder for den samme virksomhed i mere end to år, sandsynligvis får udbetalt 50% mindre i løn gennem deres livstid.

En af de primære årsager til, at folk i deres 20’ere skifter arbejde oftere – muligvis også mere end du nogensinde kommer til – er, at de føler sig uforløste på arbejde og derfor ser efter muligheder, hvor de kan skabe personlig såvel som professionel udvikling.

Læs eventuelt om: selvledelse.

Så hvordan skal man engagere dem?

Selvom det kunne være belejligt, hjælper det desværre ikke at købe slik til dem. Feedback er derimod nøglen til deres engagement. Ifølge den førnævnte clutch survey finder 72% af de millennials, der modtager præcis og kontinuerlig feedback fra deres chef, at arbejdet er meningsfyldt.

Dette er også tilfældet i en anden undersøgelse, som gallup lavede i 2016. Den viser, at millennials er den mindst engagerede generation på arbejdsmarkedet med en svarprocent på 29%, hvor den til sammenligning er 32-45% hos ældre generationer. Samtidig viser den, at konstruktiv og regelmæssig feedback fordobler medarbejderes engagement og bidrager positivt til tallene på bundlinjen.

Det første skridt du kan tage, når du giver konstruktiv feedback til en ung kollega, er at have klare retningslinjer for, hvad deres job indebærer. For at sætte det i perspektiv; hvordan kan man forvente, at folk præsterer godt, hvis de ikke har et klart billede af, hvad de skal? Det er især vigtigt, for de medarbejdere der lige er trådt ind på arbejdsmarkedet, og derfor behøver lidt mere hjælp – det fik du sikkert også, da du selv en gang var ny.

Millennials bliver ofte overasket over, hvor lidt feedback de modtager på arbejdspladsen. De er vant til at modtage det fra lærere, trænere og ligesindede gennem skolegangen, i sportsklubben, eller endda på de sociale medier, hvor de konstant får reaktioner på deres opslag. De ved præcis, hvor meget feedback betyder for deres udvikling.

Det næste skridt er, at du åbent og forsigtigt lytter til deres synspunkter, før du giver dem feedback. Ligesom fodboldtræneren, er du nød til at kigge på spillerens præstation, inden du giver råd til, hvordan den kan forbedres.

Overaskende nok behøver unge medarbejdere ikke at blive bekræftet angående deres kompetencer. Ifølge en undersøgelse fra Forbes, vil millennials hellere modtage hjælpsom og korrigerende feedback, end ros og anerkendelse for deres arbejde. De sætter altså pris på, at chefen giver dem klar og specifik kritik om, hvordan de kan blive bedre til deres arbejde.

Så konklusionen er: vær ærlig med at fortælle dem, hvordan de kan udvikle sig. De begynder ikke at græde, det lover jeg.

Skriv din mail og få adgang til ressourcen

Når du indtaster din mail giver du os mulighed for at holde kontakten. Vi skriver når der er nye ressourcer, artikler eller podcasts.

Noget gik galt, prøv venligst igen!
Af
Morten Melby
Partner

Morten er tidligere officer i Flyvevåbnet, uddannet i erhvervsøkonomi og psykologi fra CBS og har arbejdet med ledelsesrådgivning de sidste 9 år.

+100
Virksomheder har brugt os

Fra forandring til styrke

Opdag hvordan Feedworks ledelseprogrammer kan forberede dig og dit team til en konstant skiftende verden

Book gratis sparring

Få mere viden

Webinar: Selvindsigt som vej til psykologisk tryghed

Webinar for dem, som ønsker at forstå vigtigheden af emotionel intelligens og dens samspil med psykologisk tryghed.

Webinarer
Psykologisk tryghed
Lær mere
Diversitet og inklusion som nøgle til succes

Diversitet og inklusion er blevet essentielle faktorer for moderne organisationer til at gavne medarbejdertilfredshed og virksomheders innovation og resultater. 

Hvorfor selvbestemmelsesteorien er en gamechanger

Hvordan skaber man en vedvarende motivation, der går ud over kortsigtede incitamenter som bonusser og forfremmelser?